Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kost

God, økologisk og indbydende kost i fokus!

I Børnehusene ved Skoven prioriterer vi kosten højt, idet denne har stor betydning for barnets udvikling. Vi lægger vægt på, at maden bliver anrettet på en indbydende måde, så børnene kan se hvad de spiser.

Vi får økologisk mad så vidt det er muligt, og overholder sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Respekt for kostvaner

Vi følger Københavns Kommunes retningslinjer i forhold til allergier og tager hensyn til allergier i forhold til mælk og æg og beder om lægeerklæring fra speciallæge. Kulturelle og religiøse hensyn imødekommes, og der tilbydes vegetarmad.  KK's retningslinjer for specialkost i daginstitutioner

Alle børn i Børnehusene ved Skoven får fuld forplejning.

Vuggestue:

Børnene får ikke sukker i Børnehusene ved Skovens vuggestue. Det er vores erfaring, at de fleste børn ikke er særlig vilde med søde sager, langt de fleste børn vil foretrække en bolle.

Børnefødselsdage

Når vi fejrer barnets fødselsdag, er det med fødselsdagssang, flag og godt humør. I er velkomne til at medbringe noget spiseligt, eksempelvis boller, brød, frugtstænger, bananer med flag i eller andet (Spørg gerne personalet om ideer).

Børnehaven:

I Børnehaven serverer vi som udgangspunkt ikke sukkerholdige fødevarer. Men ved særlige lejligheder går vi lidt på kompromis og kan godt afvige fra denne praksis. F.eks. ved højtider eller når børnene får en lille is når det er meget varmt, eller når vi laver vores eget syltetøj mm.

Børnefødselsdage:

På et helt år kan vi fejre rigtig mange fødselsdage i Børnehaven. Det kan blive til rigtigt meget sukker.  Derfor henstiller vi til, at i begrænser sukkerholdige madvarer og i stedet tager f.eks. pandekager, boller, frugtspyd eller lign. med. Gerne med flag eller serpentiner, så det bliver lidt festligt. Mangler i inspiration er i velkomne til at snakke med Joanna i køkkenet - hun har mange gode ideer og opskrifter.

Dokumenter

Mad og måltidspædagogik i vuggestuen

Shape Created with Sketch.

Mad og måltidspædagogik i børnehaven

Shape Created with Sketch.