Tre adresser, fire huse!
Vi er fordelt i fire forskellige huse, som ligger ganske tæt på hinanden i yderkanten af Østerbro:
Hus 1, vuggestue: Rymarksvej 17
Hus 2, vuggestue: Rymarksvej 19
Hus 3, vuggestue: Rymarksvej 19
Hus 4, børnehave: Rymarksvej 125
Vi er klar over, at det kan lyde overvældende at vi har hele fire huse, men når jeres barn først har en plads i Børnehusene ved Skoven, er det blot ét hus i kommer i.
Læs mere om gode transportmuligheder til vores adresser under menupunkterne Kontakt >> Besøg os!
Beliggenhed
Vi er så heldige, at alle vores fire huse er placeret lige midt i Københavns skønneste naturområde, nemlig Ryvangens Naturpark. Her har vi både søer, skov, heste og geder som naboer. Børnelivet hos os er derfor fyldt med muligheder for at blive fortrolige med natur og dyr, samt at udfordre motorikken, sanserne og fantasien.
Vuggestuen - små hyggelige huse
Vores vuggestue holder til inde mellem to boligblokke, som er omgivet af stisystemer. De kan eksempelvis føre os ud i Ryvangens Naturpark eller hen til en hyggelig dyrelegeplads med geder og heste.
Selvom vuggestuen er en ældre institution, har vi gjort os umage med det æstetiske udtryk, som både tilgodeser krop, sanser og bevægelse. Vi har indrettet stuerne med små pædagogiske læringsrum, som er med til at understøtte barnets sociale og sproglige udvikling.
Udendørs har vi legepladser lavet i naturmaterialer med masser af motoriske udfoldelsesmuligheder.
Børnehaven - Et træhus midt i en grøn oase
Børnehaven holder til i et charmerende træhus, hvor store vinduespartier giver naturligt lys dagen lang og udsigt til trækroner året rundt. I vindueshjørnerne er der skønt at sidde at fantasere og drømme, læse en bog eller fortælle hemmeligheder.
Vi har fire stuer, to i hver ende af huset. På stuerne har vi indrettet forskellige legezoner med blandt andet et læsehjørne, en krog til konstruktionsleg, en dukkekrog med fokus på rolleleg, samt plads til kreative aktiviteter. I husets midte har vi et fællesrum, hvor stuerne skiftes til at lege og nogen gange mødes på tværs.
I børnehaven har vi også et stort bevægelsesrum. Her tumler vi, laver rytmik, gymnastik, børneyoga og andre aktiviteter med bevægelse i centrum.
Børnehaven udendørs
Vores legeplads er stor og indbydende, og her har vi blandt andet et Natur/Science Værksted hvor vi kan hente naturen ind og undersøge den, lave små eksperimenter og forsøg. Det kan f.eks. være "Hvad spiser en snegl?".
Fra legepladsen har vi en havelåge, der fører os direkte ud i skoven. Ude i det grønne, klatrer vi i træer, bygger huler, undersøger jordbunden, laver bål, går på ture, og leger frit.
Kort sagt, er der masser af plads til at lege og eksperimentere i vores børnehave!